STILL WATERS RUN DEEP

Kunstnere

9. Jette Hye Jin Mortensen KOR/DK 1980
Et Polyfonisk Teater om Reproduktion 2014
Mixed Media installation
Variable dimensioner
Munke Mose i søen ud mod Filosofgangen

Courtesy of the Artist
Den menneskelige reproduktion, skabelse og identitet har været omdrejningspunkt i en række af Jette Hye Jin Mortensens værker. Denne gang er undersøgelserne hensat til et fremtidsscenarie, hvor korstemmer i Munke Moses træer og lys under søens vandoverflade former et out of this world tidløst sci-fi scenarie. Skulpturen er skabt til mosen, koret er fremført af sangere fra Den Fynske Opera og partituret Lux Aeterna / Det evige lys er blevet omskrevet til værket af komponist Eyvind Gulbrandsen i samarbejde med kunstneren. Samarbejdet med eksterne partnere og samspillet med deres praksis går igen i hendes værker, der ofte handler om at udfordre sig selv som kunstner. Resultatet sigter mod at forme noget, der ikke er konstrueret og styret af kunstneren, men blevet til i processen i spejlingerne og handlingerne undervejs. Det spirituelle, vægtløse og performative er centrale elementer i Hye Jin Mortensens praksis. Hvor det i andre værker har været mere konkrete kulturelle identitetsforhold, der er blevet undersøgt, fornemmer man, at det er selve livets skabelse der er på spil i dette værk; det store formløse, der finder en æterisk og næsten immateriel form i værket. Fremtidsperspektiver ved nutidens insemination og donor spørgsmål tages konkret op i værket.

Den Fynske Opera skaber en Live-opførelse i Munke Mose d. 30 august kl. 19.
Mødested er Operaens foyer, Filosofgangen 18. Gratis entré.


Kostumedesign: Anne Werner

Syning: dameskrædder Ane Rønne og herreskrædder Sten Martin Jonsson

Jernkonstruktion og lydinstallering: Eyvind Gulbrandsen

Teknisk tegning og højttalerkonstruktion: Mikkel Friis-Møller

Komposition og lydoptagelse: Eyvind Gulbrandsen

Sangere:
David Kragh Sørensen
Emma Oemann
Michelle Nora Lind
Simon Mott Madsen

Tekstuddrag fra: Charis Thompson "Making Parents, The Ontological Choreography of Reproductive Technologies"

En meget stor tak til

Den Fynske Opera og Jesper Buhl, Odense Skulptur 14 og Charlotte Sprogøe, Sigrid Marie Skjøde Bolet og Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen, Ashley fra DTK Audio, Mikkel Friis-Møller og Arne Grandberg.