STILL WATERS RUN DEEP

Kunstnere

5. Superflex DK
Lost Money 2009
Danske mønter, bolte
Variable dimensioner
Vestergade 64

Kunsten Museum of Modern Art / Courtesy of Superflex 2009
Som spildt mælk, flyder mønterne i Lost Money ud over hovedstrøget i Odense. Banken synes svømmet over og pengene fosset ud på gaden, som et billede på både overflod og tab. Mønterne i Superflex´s spredte skulptur er boltet til jorden og fungerer som en slags fysisk påmindelse om de store værdier, der nok er synlige, men ikke til at få fat i. Værket er skabt i forbindelse med den verdensomspændende finanskrise i 2008 og de enorme summer, der blev tabt i den forbindelse. Bl.a. i Odense, der blev ramt af stor arbejdsløshed, butiksdød mv..
Magtforhold i forskellige formationer har siden kunstnergruppen blev formet i 1993 været et tilbagevendende tema for Superflex. Ejendomsret, corporate identity og produktionsprocesser er hovedakser i deres kopier af businessverdenens modus operandi. Skulptur Odense har venligst fået lov at vise værket af Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg, der ejer den permanente installation.