STILL WATERS RUN DEEP

Kunstnere

15. Mikkel Carl DK 1976
(New) Paintings Caught in the Headlights of Parking Cars 2014
Antichok-tæpper på blindramme, biler
Variable dimensioner
Fisketorvets parkeringskælder
man-søn 06-23

Courtesy of the Artist
Det er ikke bare bilerne, som æstetiske maskiner, der trækkes frem i Mikkel Carls værk, det er også biluheldets eller crash’ets anti-chok tæpper, der bliver til et kunstværk på parkeringskælderens væg.
Kunstneren transformerer fundne hverdagsgenstande, ”ready-mades”, til sansninger, tegn og overflader. Deres funktioner og associationer, - her farten, sammenstødet og faren, er dog også stadig tilstede i værkerne, hvad der giver kunstnerens behandling et køligt og konceptuelt skær.
I (New) Paintings Caught in the Headlights of Parking Cars er skulpturen noget, der bliver skabt af bilernes lygter, når de rammer ’malerierne’ på væggene og det er noget særligt bilisten oplever, imens hun parkerer sin bil.
Mikkel Carl arbejder på forskellig vis med undersøgelser af former i gængse moderne produkter og deres abstraktion ud i andre dimensioner. Tingene animeres i værkerne. Som f.eks. i Poses 2014, hvor yogamåtter foldes og bliver til små abstrakte figurer, som om det er tæpperne selv, der indtager yoga-positioner.
Her er det også Odense bys parkeringsområder, der ligger skjult under byen og bag facaderne i omfattende baggårde, der bliver trukket frem med skulpturen, som en scene i sig selv.